Hem » Mitt På Kryss

Mitt På Kryss

Insändare: Danska seglare i Sverige

11 mars, 2013 – 13.27 3 kommentarer
Vi er et dansk par, som hvert eneste år er på togt i Sverige, som vi næsten betragter som vort andet fosterland.
Vi sejler i en danskbygget sejlbåd, en Nimbus 30 – en Björn Olsen konstruktion.
 
Da vi bor i Nordjylland, er det klart, at vi mest kommer i Bohuslän, men vi har da også haft tre dejlige rejser på den svenske østkyst. Sidste år var vi – efter at være trådt ind i pensionisternes rækker – 3 måneder på Höga Kusten. Det var en fantastisk og storslået oplevelse, som vi på det varmeste kan anbefale alle andre.
Igen oplevede vi svenskernes herlige midsommer-fejring – denne gang i den stockholmske skærgård i Kryssarklubbens Udhavn, Norrviken ved Runmarö sammen med en lang række herlige sejlere.
 
Vi var på vor videre færd i Bottenhavet endvidere i to andre af klubbens udhavne, nemlig Kattskär og Lill Lubban, hvilket ligeledes kan rekommanderes på det kraftigste. Endvidere kan da nævnes, at vi har stor glæde at klubbens mange blå bøjer, som alle ligger på dejlige steder med store naturoplevelser lige udenfor cockpitkarmen.
 
På turen til Norrland var vi utrolig glade for Kryssarklubbens fine sejladsvejledning ”Norrlandskust,” som Erik Nyström har forfattet. Vi har selvfølgelig også ombord bøgerne, der omhandler strækningerne Skanör-Strömstad, Landsort-Skanör, Arholma-Landsort ogVänern/Vättern, men netop fordi der ikke er udgivet et tilsvarende værk omhandlende Norrland, er Erik Nyströms bog guld værd.
 
Det er lidt ejedommeligt, at jo længere man kommer nordpå efter Stockholm jo billigere bliver havneafgifterne samtidig med at gæstfriheden stiger betragtelig – men sådan er det nok ofte, når man taler om en storby.
 
Der er én ting, som vi ville betragte som et kæmpe skridt til fremme af bådturismen i Sverige. Det er en indførelse af de rød/grønne markeringer i havnene, som vi har det her i Danmark. I Danmark har vi ingen gæstehavne – her er alle lystbådshavne at betragte som gæstehavne, og man kan trygt lægge sig på en plads med grønt mærke.
 
Endelig et lille hjertesuk: Hvorfor er der dog så mange svenskere, som køber sig en stor og kostbar båd, men ikke vil ofre de ganske få kroner, som et pænt, stort nationalflag koster?
Ofte har vi desværre set, at vort svenske gæsteflag faktisk er større end det ”frimærke,” som nogen af de svenske sejlere har hængt op.
Retfærdighedsvis skal det dog nævnes, at der også er sejlere i Sverige, som forstår at vise deres smukke flag på en pæn og sober måde.
Og så, kære venner, skal flaget sættes klokken 8 eller ved solopgang, hvis dette tidspunkt falder senere, og bjærges igen kl. 20.00 eller ved solnedgang, hvis dette tidspunkt falder tidligere.
Flaget skal føres døgnet rundt, hvis båden er let. Af samme grund skal flaget ikke sættes i agterstaget – så er det jo ikke til at få op eller ned – men derimod i et flagspil. Vi sætter og bjærger altid vort flag efter disse regler – det gælder også vort gæsteflag!!
 
Vi glæder os til igen til sommer at komme til det dejlige Sverige og møde mange af vore venner derovre.
 
Med venlig hilsen
Jytte Bønding

3 kommentarer »

  • Bertil Hagström skriver:

    Det är bra att någon tar upp det här med flaggningen.Jag bor på Åland och här är det ganska bra med flagg-
    kulturen än så länge,men så gott som alla svenska båtar slarvar med flaggan.Likaså börjar det bli ganska stor
    procent av de finska båtarna som slarvar med flaggan,men svenskarna är värst.Det borde ju höra till normalt
    folkvett att sköta om sin finaste nationalsymbol.

  • Torsten/BLÅSKAJSA skriver:

    Ja, jag håller helt med Jytte när det gäller att segla upp till Höga Kusten. Själva vände vi i somras vid Trysunda och på vägen upp och ner hade vi stor glädje av Norrlandskust, uthamnarna och de talrika blå bojarna.

    Men tiderna för flaggning? I Sverige är den osanktionerade regeln upp 08.00 november-februari och 09.00 resten av året samt ner vid solnedgång, dock senast 21.00. I Finland hissar man 08.00 året runt och halar vid solnedgång, dock senast 21.00, utom på midsommar, då flaggan hissas på midsommaraftonen 18.00 (!) och halas först 21.00 påföjande dag. I Norge är flaggtiderna i stort sett desamma som i Sverige med vissa specialregler för områden norr om polcirkeln. Däremot visste jag inte att man halar eller tar in flaggen redan 20.00 i Danmark; är det så?

    Och visst skall vi följa god flaggsed var vi än seglar i Norden; det är en del av gott båtskick och sjömanskap.

  • Ole I. Olsen skriver:

    Jeg har sejlet i 30 år på både den svenske vestkyst og på østkysten, og er enig med jer at gæstfriheden i Sverige har trange kår, især tæt på storbyerne, men så slemt som i Norge er det dog ikke endnu – og svenskerne er betydeligt bedre søfolk end nordmændene.
    Svenske, tyske og holandske sejlere giver altid en hånd ved tillægning o.s.v. (jeg sejler singelhand), så jeg værdsætter enhver hjælp, men nordmændene sidder bare i båden og ser til..

    Det med flaget – jo, det må være et emne for Kryssarklubben – det går ikke at forsiden af ”På Kryss” er prydet af en båd med flaget i hækstaget !
    Flaget – om det er svensk eller dansk – skal sættes og bjærges efter reglerne, være pænt og rent og have en størrelse som passer til båden og føres med stolthed og respekt.

    Ole og ”Strix”

casinoutansvensklicens.co