Hem » Mitt På Kryss

Mitt På Kryss

Insändare: Danskar protesterar mot svenska hamnavgifter

20 januari, 2012 – 12.18 Kommentarer inaktiverade för Insändare: Danskar protesterar mot svenska hamnavgifter

Kære sejlervenner i Sverige. Desværre må vi give Aase og Lars Jarvig + Grethe og Bjarne Hansen ret i betragtningerne i deres indlæg i På Kryss nr 8/2011 (Insändare: Danska seglare inte välkomna i Bohuslän?). I mange havne på Vestkysten er det blevet uforskammet dyrt at ligge over i højsæsonen. Og tilmed begynder man også at opkræve dagafgifter. I det hele taget er det et mærkværdigt princip at priserne mere end fordobles i perioden fra begyndelsen af juli til begyndelsen af august. Man får jo ikke mere havneservice for pengene, bare fordi det er højsommer. Havnefaciliteterne er i store træk uændrede i forhold til tidligere. Havneanlæggene må være afskrevet for mange år siden. Sejlerne bliver taget som gidsler i en pengemaskine. Det er en trist udvikling. Og så vil man ikke engang stå ved det: I havneguiden, som vi får tilsendt hvert år omkring den 1. juni, er det undtagelsen, at havnepengene er opgivet; pladsen er tom. Tidligere var der altid information om priserne i Havneguiden.

Vi har sejlet i skærgården i 20 år. I begyndelsen af 90’erne bemærkede vi, at der var meget affald i skærene. Det har ændret sig positivt. Ok, der findes stadig rester efter grill, men det er småting. Brugerne er blevet mere bevidste omkring deres affald – og det har indtil nu været let at komme af med affaldet på en ordentlig måde. Men fremadrettet skal vi åbenbart til at leve med forhindringer.

Og så tilbage til de svenske havnefaciliteter. Gæstehavnene ligger ofte yderst og er meget urolige i hårdt vejr. ”Forhyrda platser” ligger ubenyttede hen. Vi har et par gange (senest i Grebbestad) prøvet at lægge os på en ”forhyrd palts” (blot for et par timer, mens vi gik på indkøb). Kort efter fik vi besked på at forlade pladsen, for den var ”forhyrd”. Da vi ville sejle, kom en bådejer ved broen og sagde, at vi kunne blive liggende, for nok var pladsen ”forhyrd”, men ham, der havde pladsen, havde ingen båd for tiden. Vi har lært at lytte opmærksomt til vejrudsigter. Når der er varsel om hård vind eller kuling, finder vi bedre beskyttelse i en god naturhavn end i en overfyldt gæstehavn. Det gælder om at finde ind bag en høj klippe (udsøgt efter vindretningen) og gerne ved en bøje.

Vi vil opfordre SXK til at udlægge mange flere bøjer, eksempelvis gå til modangreb på de høje havneafgifter ved at føre en kampagne over 3-5 år, hvor man forhøjer årsafgiften med fx SEK 50.- til finansiering af en målrettet indsats med bøjeudlægning. Med ca 43.000 medlemmer giver det SEK 2.150.000.- om året. For de penge kan man indkøbe og professionelt udlægge mange bøjer over en 3-5 årig periode. Og for os som klubmedlemmer og brugere vil det være en økonomisk attraktiv løsning.

Nej vi opgiver ikke vores sommertur til Bohus län, men vi advarer vore sejlervenner mod de høje havnetakster og anbefaler dem at finde en god plads for natten i naturhavn. Mange, som ikke tidligere har sejlet i skærgården, afholdes fra at prøve et par ferieuger i Bohus län, fordi de ikke kan gå i havn uden at blive plukket økonomisk.

Husk: Danske sejlere skal først til at lære at bruge anker, når de kommer til Sverige. Det er en helt ny sejlkultur, vi møder i skærgården. Derfor er den så fascinerende.

 

Hilsen

Sven Erik Bruun, medlemsnummer 747679

casinoutansvensklicens.co